VELUX FONDEN ønsker at bidrage til et sundt havmiljø. Et sundt havmiljø er mere robust over for klimaforandringer.

Det danske havmiljø er under pres fra flere kanter, og derfor er der behov for ambitiøse indsatser for at opnå et hav i balance

Vi støtter projekter, der bidrager til et sundere havmiljø, eller reducerer presfaktorerne på det danske hav.

Vi prioriterer støtte til forskningsprojekter og partnerskaber mellem flere aktører.

- Podcast: Mød vores bevillingsmodtagere i podcasten serien Ud i det blå.

Siden 2015 har vi støttet projekter inden for temaerne Et rent hav, Bæredygtigt og skånsomt fiskeri og Marin naturgenopretning. 

Læs mere om de tre temaer herunder:

Et rent hav

Årligt bliver der udledt store mængder affald, plastik, kemikalier og næringsstoffer i det danske havmiljø.

For at bidrage til et rent hav støtter vi projekter, der modvirker udledning af affald, plastik, kemikalier og næringsstoffer. Projekterne skal forebygge menneskeskabte aktiviteter, der forårsager skadevirkninger på levende ressourcer og marine økosystemer, herunder tab af biodiversitet.

Bæredygtigt og skånsomt fiskeri

Skånsomt fiskeri er en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og medvirker til at skabe et sundt havmiljø.

Vi støtter projekter, der bidrager til udviklingen af det skånsomme fiskeri, så havbunden og de planter og dyr, der befinder sig i området, ikke bliver negativt påvirket.

Marin naturgenopretning

Havets sundhed og biodiversitet er i så dårlig tilstand, at det ikke er nok at stoppe menneskelig aktivitet i sårbare områder. Der er behov for at give naturen en hjælpende hånd.

Vi støtter projekter, der genskaber balance i de marine økosystemer, så de kan opnå god miljømæssig tilstand. Det betyder bedre biodiversitet og øger også havets modstandsdygtighed over for klimaforandringer. 

Klar til at søge?

Før du skriver en ansøgning, anbefaler vi, at du:

  • Sikrer dig, at din ide falder inden for vores tre strategiske fokusområder, som du kan læse mere om på siden her.
  • Udfylder vores henvendelsesskema og indsender det gennem vores ansøgningsportal

Næste ansøgningsfrist er 17. oktober 2022. 

Internationalt partnerskab

VELUX FONDEN har indgået et partnerskab med IOC-UNESCO om at fremme FN's Ocean Decade, der løber fra 2021-2030. Tiåret flugter med vores prioritering af det danske havmiljø. 

Arbejdsgruppe for miljø

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har nedsat et antal arbejdsgrupper, som skal medvirke til, at fondenes uddelingsaktiviteter sker på et fagligt, solidt og på anden vis mønsterværdigt grundlag. Læs mere om arbejdsgruppernes opgaver, governance mv. 

Medlemmer af arbejdsgruppen for miljø:

  • David Dupont-Mouritzen, projektdirektør, Copenhagen Infrastructure Service Partners, eksternt medlem
  • Minik Rosing, professor, Statens Naturhistorisk Museum, Københavns Universitet, lic.scient. , cand.scient., næstformand for VELUX FONDEN
  • Sif Johansson, seniorrådgiver hos det svenske forskningsråd Formas , ph.d., eksternt medlem

Havmiljø-projekter  

Vi offentliggør alle vores bevillinger på hjemmesiden. Du kan finde inspiration fra tidligere støttede projekter her.

Grønt fokus

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN prioriterer projekter med fokus på miljø og bæredygtighed.

VILLUM FONDEN har bl.a. stiftet den internationale miljøfond KR Foundation og er medstifter af Den Danske Naturfond. 

Kontakt os: